FILMKOPI
FILMKOPI er den organisation, som for danske og udenlandske filmproducenter forvalter indtægterne fra den særlige vederlagsordning for blanke lyd- og videokassettebånd og andre blanke medier, som lyd og billede kan optages på.
"Blankmediesvederlaget" indgår i prisen på det blanke medie og er betaling for den omfattende kopiering til privat brug, som hele tiden finder sted.
Det særlige ved ordningen om blankemedievederlag er, at det
fremgår af ophavsretsloven, at dette vederlag skal opkræves.
Betalingen er således politisk fastsat.
Folketinget har samtidig besluttet, at 1/3 af det beløb, der opnås
ved salg af de blanke medier, skal anvendes til kollektive formål,
som er fastsat af kulturministeriet.
Denne hjemmeside er især relevant for danske og udenlandske filmproducenter, men alle er meget velkommen til at kigge med.
Det er vores håb, at hjemmesidens opbygning gør det let at finde de ønskede oplysninger.
Hvis du ikke kan finde de oplysninger du søger eller i øvrigt har spørgsmål eller bemærkninger til hjemmesiden, er du altid velkommen til at kontakte FILMKOPI på filmkopi@jslaw.dk




