Forvaltning og organisation
Forvaltningsmandat
FILMKOPI hviler på en aftale mellem de danske
brancheorganisationer, der har interesser på området, dvs.
Producentforeningen, IFPI Danmark (pladeselskabernes forening) samt
Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV).
FILMKOPI repræsentere også udenlandske filmproducenter via
gensidighedsaftaler med tilsvarende nationale
forvaltningsorganisationer i andre alnde.
Endelig representeres de amerikanske filmproducenter gennem
aftaler med de enkelte selskaber under Motion Picture Association
(MPA) og American Film Market (AFMA):
Forvaltningsprincip
Det styrende princip for FILMKOPI's bestyrelse er, at alle skal behandles ens.
FILMKOPI' s forvaltning foregår efter reglerne i FILMKOPI' s vedtægter og et driftsregulativ godkendt af FILMKOPI' s bestyrelse. Forvaltningenprincipperne for individuel fordeling er envidere nedfældet i aftalen med MPA og i de med FILMKOPI's søsterorganisationer i Europa indgående gensidighedsaftaler.
Forvaltningsreglerne har således et fast fundament og kan kun ændres, hvis der er enighed herom mellem de danske organisationer bag FILMKOPI samt mellem FILMKOPI og MPA og og FILMKOPI's europæiske søsterorganisationer.
Foreningens formål:
FILMKOPI's formål er at drive forvaltningsvirksomhed i form af
opkrævning , administration og fordeling af vederlag der modtages
fra Copydan KulturPlus.
Der er tale om vederlag til filmproducenter og videodistributører, der dels hidrørende fra salg af blanke DVD'er og andre indretninger, hvorpå der kan optages billeder og dels hidrørende fra kopiering af filmværker, herunder "Start Forfra" og andre catch-up tjenester.
Fordeling af midler:
Af de midler, som Copydan kulturPlus indsamler i forbindelse med blankbåndsvederlaget går 1/3 til kollektive midler, hvoraf FILMKOPI modtager 31%. De resterende 2/3 går til individuelle midler, hvoraf FILMKOPI modtager 40%.
For så vidt angår den pulje, der skal anvendes til kollektiv udlodning, træffer FILMKOPI's bestyrelse beslutning om midlernes anvendelse. Alle kan komme i betragtning til denne pulje. Både organisationer og de enkelte rettighedshavere kan afgive indstilling til bestyrelsen om modtagelse af et beløb.
For så vidt angår den pulje som FILMKOPI modtager til individuel fordeling, går 50% af puljen til rettighedshavere i USA (US- rettighedshavere). Fordelingen af denne pulje sker på baggrund af en fordelingsnøgle, der er aftalt mellem MPA på vegne af samtlige US-rettighedshavere og FILMKOPI.
De øvrige 50% går til øvrige rettighedshavere
(alle ikke US- rettighedshavere).
Af disse 50% får FDV 10% til viderefordeling blandt deres
medlemmer samt eventuelle andre enedistributører af
videofilm.
Midlerne til individuel fordeling fordeles i øvrigt efter FILMKOPI's bestyrelsesmedlemmers beslutning på grundlag af de af de film, der har været vist op de landsdækkende tv-kanaler.
Penge, der ikke kan fordeles, såfremt en rettighedshaver ikke kan identificeres, hensættes på en særskilt konto. Midler der ikke kan fordeles umiddelbart, forældes efter tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor vederlagskravet er opstået, eller en kortere forældelsesfrist, der fremgår af ophavsretsloven.




